Clara Turms ny FT-kandidat i Amager Øst

På repræsentantskabsmødet i Region Hovedstaden d. 29. august 2023 blev vedtaget den endelige opstillingsliste for Københavns Storkreds.
Her i Amager Øst opstilles Clara Turms, som også var folketingskandidat (i Valby) ved valget i 2022. Vi glæder os til samarbejdet.

Clara præsenterede sig til opstillingsmødet således:
Jeg var opstillet som supplerende folketingskandidat i København ved valget 2022, og jeg ønsker at bruge min erfaring efter et godt valgresultat til endnu en gang at kæmpe for at styrke Enhedslisten.
Jeg stiller mig til rådighed som kandidat, fordi jeg gerne vil bidrage til kampen for en feministisk, antiracistisk og bæredygtig fremtid. Jeg vil bruge min platform som kandidat til at kæmpe imod racisme, ghettoloven og udvisninger til Syrien og andre usikre lande. Herudover vil jeg kæmpe benhårdt for en ambitiøs klimapolitik og en bæredygtig omstilling af landbruget, samt kæmpe for ligeløn ved et lønløft til de velfærdsprofessionelle.
Jeg vil desuden gerne stille mig til rådighed som en ung kandidat, der har en forbindelse til RGU, kan dække debatterne på uddannelsesstederne og mobilisere andre unge mennesker.
Jeg er 27 år, og jeg har været aktivt medlem af Enhedslisten og RGU i flere år. Jeg har derfor et stærkt kendskab til Enhedslistens politik, erfaring med at deltage i debatter og lave kampagne på sociale medier.