Afdelingsmøde om den økonomisk politiske situation 10.juni kl.19

Vi håber, at det igen kan lade sig gøre at holde møder og aktiviteter.

Det er under forudsætning af at kravet, om max. 10 personer må forsamles, bliver ophævet. Det forventer vi sker fra 8.juni
Det hedder, når fase 3 af genåbningen indledes den 8. juni, forventes det, at forsamlingsforbuddet vil blive hævet fra 10 personer til 30-50 personer. Det sker dog kun, såfremt antallet af indlagte og smittede ikke stiger mere end ventet

 
 
Onsdag 10.juni 19-21: Afdelingsmøde om den økonomisk politiske situation
Oplysning om sted kommer senere.
Vi har inviteret Pelle Dragsted til oplæg og debat. Udbredelsen af corona og nedlukning af samfund, i Europa og til dels globalt, har medført en økonomisk krise og stor arbejdsløshed. Enhedslisten har forslag om at kickstarte økonomien med grønne og sociale tiltag og investeringer i det offentlige. Der er mulighed for at tænke nyt med grøn omstilling, offentlig produktion og mere demokrati.
Derudover vil vi bruge lidt tid på orientere om andre møder og aktiviteter, samt give mulighed for andre spørgsmål og forslag.